Fremtidens hus: Computeren giver tryghed og laver alt slavearbejdet, mener Jørn Christiansen, hvis hus er totalt styret af computere.

 

Computere har styr på dig: Banken kan følge dine indkøb med Dankortet, FDB kan via dit medlemskort analysere dine indkøbsvaner, og telefonselskabet kan med få meters nøjagtighed se, hvor du er lige nu, ved at pejle sig frem til din mobiltelefon. Men angsten for computere og overvågningssamfund er vildt overdrevet. Faktisk burde vi tage imod med åbne arme, mener Jørn Christiansen. Han er lærer på Sunds Skole, men i fritiden arbejder han på at forbedre sit intelligente hus i Frederiks. Huset styres af VOTACO – Vores Talende Computer, som han selv har udviklet. – Det ideelle ville faktisk være, at vi alle sammen havde en chip i nakken. – På den måde kunne computeren, se hvem der går ind og ud af døren, siger Jørn Christiansen. 

 ”Det dummeste, vi har gjort, er at afskaffe slaveriet. Ja, misforstå mig ikke, for det er selvfølgelig godt for Slaverne, men det har betydet, at vi blev nødt til at opfinde cykler, biler, opvaskemaskiner og den slags…”

 

VOTACO nøjes med at meddele over husets højtalere, at ”bagdøren er åben” Så må husets beboere selv undersøge, hvem det er. Han skelner nøje mellem kontrol og overvågning. – Kontrol er, når computeren via chippen følger mig over alt, også hvis jeg går over til nabokonen. – Men overvågning er, når computeren passer på mig. Det er fristende at tænke negativt og fokusere på, at ”politiet kommer efter mig”, men tænk engang, hvis der aldrig mere var nogen, der kunne blive væk. Jørn Christiansen erkender dog, at det er en vanskelig etisk diskussion. – I Danmark har vi to sæt regler: Dem, vi vedtager, og dem vi overholder, forklarer han. Derfor accepterer han også, at en chip i nakken ikke bliver virkelighed. I stedet kunne man placere en chip i skoen eller på tøjet. Det gør man allerede på nogle plejehjem for at holde styr på senildemente.

 

Genindfør slaveri

 

Jørn Christiansen har arbejdet på VOTACO i 15 år. Han har læst matematik på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby og udviklede i sin tid selv styresystemet til VOTACO. Først nu er PCen ved at kunne følge med, så han arbejder på et system, der kan bruges i andre huse. – Grundprincippet er, at man ikke behøver at kunne se, at computeren er her. Der er ingen grund til, at man skal føle sig overvåget, forklarer Jørn Christiansen og peger på et diskret panel på væggen. De første tanker VOTACO blev født ud fra den irriterende følelse af at tage hjemmefra og så pludselig tænke på, om man nu huskede at slukke lyset, tænde vaskemaskinen osv. VOTACO låser selv huset og slukker lyset, når den er alene hjemme. Næste skridt er at få computeren til at tage sig af én.

Hans mission er at gøre computeren til sin slave. Og en rundtur i huset viser, at med VOTACO er han nået langt.

 

Nemt og bekvemt

 Jørn Christiansen elsker at slappe af, og når han først har lagt sig i sengen om aftenen, har han ikke lyst til at stå op før næste morgen. – Alt kan styres fra sengen, siger han og snupper tv-apparatets fjernbetjening, som han har pillet lidt ved. Et tryk på knappen, og persiennerne skærmer for sollyset. Et nyt tryk på en anden fjernbetjening, og lyset dæmpes. Sengen er naturligvis også fjernbetjent.

-         Computeren registrerer, når der bliver ro herinde, så slukker den lyset og fjernsynet og lægger sengen ned. Og ved du hvad?

-         Når man først har vænnet sig til det, så er det slet ikke til at undvære, siger Jørn Christiansen og griner som det legebarn han stadig er. VOTACO sørger for morgenvækning. Computeren kalder via højtaleranlægget og tænder samtidig for radioen i køkkenet. Derude venter et nyt projekt i udviklingen af hjemmets computer.

-         Det er ikke noget problem at få computeren til at tænde kaffemaskinen osv. Fremtiden ligger i det intelligente køleskab. Vi hader at hente de klassiske varer som mælk, smør og den slags. Det kan computeren ligeså godt bestille via internettet. Og sådan bliver det, fastslår Jørn Christiansen.

 

    Computerstyret vægt

  -         VOTACO styrer radiatorer, slukker og tænder lyset og holder øje døre vinduer og hund og kat. Næste projekt rykker endnu længere ind i intimsfæren. Jeg har arbejdet på at udvikle det intelligente toilet, forklarer Jørn Christiansen, der er sin egen forsøgskanin. Toilettet har naturligvis varme i sædet, og det tager højde for, at vi ikke er lige høje alle sammen. Når man alligevel sidder der, kan man lægge armen i en holder, som måler puls og blodtryk. Og toilettet vejer dig og kan selv snuppe en urinprøve.

-         Tænk, hvad det kunne spare, hvis man på den måde kunne opdage faresignalerne for en blodprop, forklarer Jørn Christiansen. Der ville også være mulighed for at koble systemet sammen med computeren i køkkenet. Så man får sig en løftet pegefinger, hvis vægten er blevet et problem. Og computeren skal selv foreslå diætkosten. Det manglede da bare. Selv om mange enkelt-dele i Jørn Christiansens visioner om det intelligente hus allerede findes, så mangler helheden, og frem for alt mangler masseproduktionen.

    ”Hvis man virkelig vil leve, så skal man have tid til det. Når jeg  tænker på, hvor mange folk, der ikke har tid til at leve, så kan    jeg stille spørgsmålstegn ved, om det virkelig kun er hver              tredje, der lever alene.”

 

  Livet kræver tid

  -         Det er ingen hemmelighed, at mange aftagere i dag er oliesheiker. Det væsentlige bliver at lave et system, der passer til alle slags huse, siger Jørn Christiansen, der får lysdioder i øjnene, når han taler om sin drøm: - Det skal være en computer, man kan tale til. Når man kommer hjem fra arbejde, tænder den lyset omkring én, og så beder man om lidt stille musik. Så ringer det på døren. Det er bydrengen – som selvfølgelig er en robot, der kommer med en ”sixpack” (seks pilsnere red.) Dermed kommer han selv ind på manges skræk-vision: At vi isolerer os bag skærmen. Den afviser Jørn Christiansen, for det handler om at prioritere. Om at få computeren til at klargøre alle de trivielle gøremål, og måske kan man endda bruge computeren til at få hyppigere kontakt på tværs af generationerne.

-         Hvis man virkelig vil leve, så skal man have tid til det. Når jeg tænker på, hvor mange folk, der ikke har tid til at leve, så kan jeg stille spørgsmålstegn ved, om det virkelig kun er hver tredje, der lever alene, siger Jørn Christiansen.